Velkommen

Velkommen til Hellerup og Maglegaard Grundejerforenings hjemmeside

Din grundejerforening siden 1918


ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2020

På grund af COVID-19 er datoen for afholdelse af den ordinære generalforsamling i 2020 endnu ikke fastsat.

Pas godt på jer selv.


BOG

Som De ved fyldte grundejerforeningen sidste år 100 år. I den anledning blev der lavet en lille fin bog om området i gennem tiderne. Denne bog er gratis for medlemmerne, og vi ville selvfølgelig gerne have, at De fik den udleveret. Derfor holdt vi en lille reception onsdag den 23. oktober på Galleri BroseA på Kildegårds Plads, hvor en række medlemmer lagde vejen forbi. Det var samtidig en god anledning til at fejre foreningens 101 års fødselsdag. Skulle der være nogen, der ikke nåede forbi og er interesseret i bogen, kan De blot henvende Dem til foreningen (info@hmg.dk), så finder vi ud af noget.

MEDLEMSKONTINGENT 2020/2021

Vi er fantastisk glade for vores medlemmer og vil meget gerne beholde Jer!

Er De derfor medlem og har indsendt Deres e-mail adresse til os, vil de automatisk få en kontingentopkrævning i løbet af året.

Skulle De ikke have indsendt Deres e-mail adresse til os endnu, bedes De venligst gøre det på e-mail adressen: info@hmg.dk.

Såfremt De ikke har en e-mail adresse (selvom det har de fleste idag) eller ikke har fået indsendt Deres e-mail adresse til os endnu, vil De stadig få beskeder fra os, herunder kontingentopkrævninger, men det vil ske pr. brev med den længere forsendelsestid, man dermed i dag er nødt til at indregne herfor.

Grundet COVID-19 smittefaren vil vi dog ikke afsende breve før situationen herom er fuldt ud afklaret, for at være på den sikre side.


NYT MEDLEM?

Vi vil meget gerne have nye medlemmer. Normalt sender vi et velkomstbrev ud til alle nytilflyttere fra det seneste år, men grundet COVID 19 situationen, så afventer vi hermed. Der er sikkert  også rigtig mange af Jer derude, der har boet i mange år i området uden måske at have været kontaktet af os, eller endda have hørt om os. Det vil vi også gøre noget ved, og er allerede godt i gang med at få fat i alle områdets grundejere. Hvis du endnu ikke har modtaget noget materiale fra os opfordrer vi dig til hurtigst muligt at sende os en mail på mailadressen: info@hmg.dk, så kontakter vi dig hurtigst muligt. Det koster 200 kr. pr. år at være medlem for hele hustanden.